Babysalmesang

Mors og fars stemme er noget af det første og vigtigste, det lille barn lærer at kende.

Derfor er det på en særlig måde dejligt at synge sammen med sit barn.

Få gode ideer til at synge med og for dit barn og nyd nærværet og øjenkontakten med dit barn, når du kommer til Babysalmesang. Det foregår i kirken, hvor børnene er i centrum, og det er også en god begyndelse og hjælp til dåbsoplæring for de allermindste.

Udover kendte salmer og remser synger vi også lette børnesange.

Vi bruger orgel, klaver og rytmeinstrumenter, så børnene får en oplevelse af både musik og sang.

Efter ca. 40 minutter går vi over i konfirmandhuset, hvor vi bruger ca. 40 minutter på kaffe eller te og lidt kiks og frugt, og her er der også tid til snak, bleskift og amning.

Babysalmesang er et tilbud til babyer fra ca. 3 til 10 måneder og deres mor eller far eller evt. bedsteforældre. Det foregår 1 til 2 gange årlig af 8 ugers varighed.

 

Næste hold babysalmesang starter i marts 2018 - flere oplysninger senere.