Danmarks ældste kirkebog

Nu om dage er kirkebogen over døbte, konfirmerede, viede, døde, begravede osv. elektronisk. Men indtil for nylig var kirkebogen en stor håndskrevet protokol, og Hjordkær sogn har Danmarks ældste kirkebog.

1646 kom forordningen om at føre kirkebog. Men allerede 1573 begyndte præsten Jacob Andreæ Gennerani at føre kirkebog i Hjordkær.

Danmarks ældste kirkebog er forholdsvis lille: ca. 16,5 x 10,5 cm. Sproget er en blanding af dansk, latin og plattysk. Kirkebogen opbevares i dag på landsarkivet i Aabenraa.

De første to bevarede sider af Danmarks ældste kirkebog ses til højre. Årstallet 1575 ses tydeligt.

Glimt fra Danmarks ældste kirkebog

Fra begyndelsen i 1573 indførtes kun døbte og døde.

Fra 1597 indførtes også vielser. Vielser foregik i øvrigt om søndagen - som regel to eller tre brudepar ad gangen!

I kirkebogen skrev præsten ikke bare et "koldt" notat om den foretagne kirkelige handling. Nej, der var også små tegninger. Ud for vielser tegnede han ofte en lille blomstervase (velsagtens en slags tillykke). Ved notat om dåb af en søn til Christoffer Arenkiel fra det kongelige toldsted ved Hærvejen er tegnet hans våbenskjold: en ørneklo. Dette våbenskjold er tegnet ved alle notater om slagten Arenkiel.

Ud for nogle af notaterne om begravelse tegnede han et draget sværd - som tegn på at den døde blev myrdet. F.eks. skrev han ud for et begravelsesnotat med en sådan tegning af et sværd: "Matz Rasmussen tho Arsleue gladio transfossus Apenrade a Johan Tucksen affini humatur anno 1594 die 7. sept." Dvs.: 7. sept. 1594 begravedes Matz Rasmussen fra Aarslev, der i Aabenraa blev gennemboret med et sværd og dræbt af Johan Tucksen.

Streng kirketugt

Det fremgår også af kirkebogen, at kirketugten var meget streng. Ligesom i dag var alle folk vel også syndere i datiden. Men visse synder blev anset for særligt slemme og blev påtalt og revset i menighedens offentlige påsyn. Hvis præsten f.eks. opdagede, at et barn blev født lidt for tidligt efter vielsen, blev barnet ikke indført i selve kirkebogen, men i et andet register, og forældrene blev kaldt til skrifte. Et eksempel: "Dea IX trin. udstod Anna Cathrina Johansdatter kirkens offentlige disciplin for hendes begangne horeri og udlagde til barnefader Hans, som havde været skrivemester hos husfogeden på Toldsted".

Der fortælles også at en modvillig brudgom i 1645 måtte føres til alteret med jern på, fordi han havde krænket sin pige og lovet hende ægteskab, men dog ikke frivilligt ville stå ved sit løfte. 

Præsterne kunne også give brudepar og dåbsforældre skudsmål. F.eks. står der et sted, at præsten "viede den forstandige, christelige, dygtige unge mand til den gudselskende, flittige, husgerådige unge pige ...".